Sikkerhed & data
Jeres viden forbliver jeres
Det første spørgsmål vi får, er: "Hvor ender vores data?" Her er svaret, uden småt.
Hvor jeres data bor
Data i EU
Jeres data opbevares og behandles i EU. Hvem vi bruger som underleverandører, kan I se længere nede.
Adskilt fra andre kunder
Jeres dokumenter har deres eget søgeindeks, og adgangsreglerne i databasen sørger for, at ingen andre virksomheder kan se jeres data.
Ingen træning på jeres data
AI-modellen lærer ikke af jeres dokumenter, og vi bruger dem ikke til andet end at svare jer.
Adgang pr. afdeling
Bestem hvem der kan se løn, kontrakter og personalesager. Følsomme filer i den fælles afdeling holdes tilbage, til en administrator har set dem.
GDPR og databehandleraftale
I får en databehandleraftale, før vi rører jeres data.
Slet når I vil
Opsiger I, sletter vi alt inden for 30 dage og bekræfter det skriftligt.
Hvem behandler jeres data
Vi er databehandler for jer. Disse leverandører hjælper os, og I får en opdateret liste i databehandleraftalen.
Spørgsmål vi ofte får
Kan Mindela finde på svar?+
Mindela svarer kun ud fra jeres materiale og viser kilden. Findes svaret ikke, siger den det i stedet for at gætte.
Hvad hvis en medarbejder stopper?+
I fjerner brugeren med ét klik. Den viden, personen har indtalt, bliver i Mindela.
Kan vi bruge den på telefonen?+
Ja. Mindela virker i browseren på telefon, tablet og computer, så folk ude på opgaver også kan spørge.
Kan vi få vores data med, hvis vi stopper?+
Ja. Opsiger I, får I uden beregning jeres noter, listen over dokumenter og den tekst, Mindela har læst ud af dem, i et gængs, maskinlæsbart format (originalfilerne har I selv). Derefter sletter vi alt. Det følger EU's Data Act om at kunne skifte udbyder.
Hvem ejer dataene?+
I gør. Vi er databehandler og må kun bruge dataene til at levere Mindela til jer.
Klar til at huske alt?
Book 30 minutter. Vi viser Mindela med jeres egne eksempler.